Du er her: Forside Nyttig viden Friluftsrådet Tilskudsaftale

Tilskudsaftale

Friluftsrådet har lavet særlige aftaler med forskellige organisationer, som målrettet mod lokalforeningerne beskriver mulighederne for støtte til foreningernes lokale friluftsarbejde. Denne tilskudsaftale er en særlig aftale mellem Friluftsrådet og Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd.

Formålet med tilskudsaftalen er at styrke samrådsorganisationernes lokalforeningers muligheder for at søge Tips- og Lottomidler til projekter, som fremmer naturforståelsen og forbedrer de lokale vilkår for friluftsliv.

Aftalen indgås i dialog mellem Friluftsrådets tipsadministration og Samrådet, og godkendes af Friluftsrådets bestyrelse.

Ud over selve tilskudsaftalen, som beskriver muligheder for tilskud for den enkelte lokalforening, bidrager aftalepartnerne til at aftalen bliver synliggjort og understøttet gennem formidling og vejledning.

Læs tilskudsaftalen her

Læs rammer og baggrund for tilskudsaftalen mellem Friluftsrådet og Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd her