Hvad er realkompetencer?
Realkompetencer er de kompetencer, som man har opnået gennem skole, uddannelse, arbejdsliv, familieliv, foreningsliv osv. Det er med andre ord alle de kompetencer, man har.
Realkompetencer kan igen opdeles i formelle kompetencer, som man har et eksamensbevis eller en anden formel dokumentation på, og uformelle kompetencer. De uformelle kompetencer kan fx være alt det man har lært gennem sit foreningsliv: planlægning, ledelse, samarbejde, at tænke kreativt osv.

