Du er her: Forside Nyheder 6. december: Samarbejde mellem BUS og Dansk Kano og Kajak Forbund

6. december: Samarbejde mellem BUS og Dansk Kano og Kajak Forbund

Bliv Kano- eller havkajakinstruktør! DKF og BUS ønsker at bidrage til et øget fokus på sikkerhed, teknik, leg og gode oplevelser ifm. kano- og kajakaktiviteter. Derfor har DKF og BUS udarbejdet en kursuspakkeløsning for grupper af spejdere, der gør det let og billigt for spejderledere at uddanne sig til kano- og/eller havkajakinstruktør.

For at blive instruktør kan man gå to veje:

Model 1: Pakkeløsningen for grupper af spejdere. Er der mange i spejdergruppen, for hvem uddannelse som kano- eller havkajakinstruktør er relevant, er dette det rigtige valg. Kursusforløbet afholdes med udgangspunkt i jeres faciliteter, udstyr og farvand. Forløbet består af to moduler:

  1. Modul: EPP 2* (brugerniveau med fokus på teknik og sikkerhed)
  2. Modul: DKF Instruktør 1 (instruktørniveau med fokus på undervisning, turledelse og sikkerhed).

*EPP = Euro Paddle Pass (fælles europæisk kano- og kajakstandard).

Hvert modul tager 2 dage fra kl. 9-17.
Samlet pris for optil 8 kursister: 12.000 kr. + instruktørkørsel.

Model 2: Individuel tilmelding. Er der bare et par stykker i gruppen, for hvem en uddannelse som kano- eller havkajakinstruktør er relevant, afholder Dansk Kano og Kajak Forbund en lang række åbne kurser hvert år. Disse kurser findes på www.kanokajakkurser.dk (Der ligger endnu ikke kursusdatoer for 2012 klar, men det gør der inden jul). For at tilmelde dig instruktør 1, skal du først have gennemført EPP 2 kurset. Yderligere information om DKF’s uddannelsesniveauer findes her.

Kontaktperson: Rune Dahl Mortensen, Udviklingskonsulent, Dansk Kano og Kajak Forbund,

tlf. 30 52 09 50 eller på mail: rdm@kano-kajak.dk.