Du er her: Forside Nyheder 5. april: Møde om høring om folkeoplysningsloven i DUF

5. april: Møde om høring om folkeoplysningsloven i DUF

DUF inviterer medlemsorganisationerne til møde om DUFs høringssvar til det udsendte forslag om revision af folkeoplysningsloven.

Orienterings- og dialogmødet om DUFs høringssvar foregår den 11. april. Udkastet til høringssvaret bliver gennemgået, og medlemsorganisationerne har mulighed for at komme med kommentarer.

Efter DUFs opfattelse indeholder forslaget til en ny folkeoplysningslov flere fornuftige ændringer. Derudover er det positivt for foreningslivet, at en varslet ændring af lokaletilskudsreglerne er taget af bordet.

Det reviderede lovforslag ser således ud - kort fortalt:
• Ingen ændring af reglerne for lokaletilskud.
• Forpligtelse til udarbejdelse af kommunale folkeoplysningspolitikker.
• Krav om formel brugerinddragelse.
• Regler om folkeoplysningsudvalg udgår af loven.

Derudover fremgår det af bemærkningerne, at Undervisningsministeriet vil tydeliggøre forpligtelsen til at støtte religiøst og politisk ungdomsarbejde. Det skal ske via en ændring af bekendtgørelsen, efter at lovændringerne er vedtaget.

Kort høringsfrist
Desværre betyder forsinkelsen fra ministeriets side, at fristen for at indsende høringssvar er senest den 13. april. 

DUF vil derfor gerne invitere alle medlemsorganisationerne til orienterings- og dialogmøde om DUFs høringssvar. Mødet foregår mandag den 11. april kl. 14 hos DUF på Scherfigsvej 5, 2100 København Ø.

Dagsorden
På mødet vil vi gennemgå lovændring og udkastet til DUFs høringssvar. Vi vil meget gerne have jeres kommentar til de forslået ændringer.

Læs mere på DUF's hjemmeside. Klik her.