Du er her: Forside Nyheder 20. januar: Viborg er årets Ungdomskommune 2012

20. januar: Viborg er årets Ungdomskommune 2012

DUF kårer Viborg som årets Ungdomskommune 2012. Viborg har succes med at tage de unge med på råd og derfor fik de torsdag d. 19. januar overrakt prisen af DUFs formand, Signe Bo.

Viborgs politikere og embedsmænd mødes hvert halve år ansigt til ansigt med kommunens unge for at diskutere politik. Konceptet ’Unge på Tinge’ er på kort tid blevet et stort tilløbsstykke med op mod 100 deltagere. 

Det er en af grundene til, at DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, torsdag aften officielt kårede Viborg som ’Årets Ungdomskommune 2012’.

”På en lang række områder har Viborg vist, at lokalpolitikere sagtens kan engagere unge i demokratiet, hvis kommunen har viljen til det. Viborg har klart prioriteret inddragelse af de unge og bakker indsatsen op med gode vilkår for foreninger og frivillige aktiviteter, som unge kan deltage i. Udover prisen som Årets Ungdomskommune får Viborg også en hel generation af handlekraftige og engagerede samfundsborgere. Og det er vist belønning i sig selv,” siger DUFs formand Signe Bo. 

Læs hele nyheden på DUFs hjemmeside her.