Du er her: Forside Nyheder 14. december: Ny bog om fundraising

14. december: Ny bog om fundraising

Har du en idé til et projekt i en forening, men mangler du pengene til at realisere planerne? Bogen 'Tak for donationen, hr. Fond' giver gode råd til fundraising og fondsansøgninger.

Bogen henvender sig til frivillige og ansatte i foreningslivet. Den hevender sig til ildsjæle, der har ideen til et projekt i en forening eller organisation, men mangler pengene til at gennemføre projektet. Bogen er både en hjælp til projektudformningen og til fondsansøgningerne.

Bogen er skrevet af Torben Stenstrup, der har arbejdet med fundraising og strategisk projektudvikling i det frivillige foreningsliv siden 1993. Torben driver sin egen konsulentvirksomhed, og er derudover engageret som frivillig KFUM-Spejder i Herlufmagle og hos KFUM-Spejderne i Danmark.


"Bogen er ikke en garanti for tilskud fra fonde, men du kan opnå meget bedre projekter og væsentlig større chance for at ramme plet, når du søger om penge til dine projekter, hvis du følger bogens anvisninger," påpeger Torben Stenstrup.

Læs mere om bogens indhold på DUF's hjemmeside her.

Du kan f.eks. købe bogen hos Spejder Sport her eller hos 55nord her