Du er her: Forside Lokale samråd Præsentation af de lokale samråd Århus Ungdommens Fællesråd

Århus Ungdommens Fællesråd

ÅUF samler på aktive unge i Århus. Unge, der skaber liv i byens frivillige ungdomsforeninger – unge, der er kreative og engagerede. Netop nu er 120 børne- og ungdomsforeninger medlem af ÅUF, og flere står på spring. Fælles for foreningerne er, at de er opstået omkring en fælles holdning eller interesse, lige fra den politiske ungdomsforening over spejdergruppen til rollespilsforeningen.

ÅUF sikrer, at disse foreninger får en stemme i kommunen. Vi arbejder for, at politikere, embedsmænd og presse lytter og tager hensyn til vores del af foreningslivet, når de skal fordele penge, finde samarbejdspartnere, holde sig opdateret eller udvikle byens fritidsliv. Vores hovedmålsætning er, at børn og unge i Århus Kommune skal involveres i de beslutninger, der har betydning for deres hverdag.

ÅUF fungerer også som et rent praktisk organ, der hjælper vores medlemsforeninger med råd, vejledning og støtte i foreningsspørgsmål. Vi stiller desuden udstyr så som projektorer, kamera og kopimaskiner til rådighed for vores medlemsforeninger.

Kort sagt ønsker ÅUF at hjælpe din forening. Læs mere om vores arbejde på hjemmesiden, tilmeld dig vores månedlige nyhedsmail nederst på siden, eller kom forbi sekretariatet til en snak.logoUF.png