Den ny folkeoplysningslov
Hvad betyder det for samrådsorganisationernes lokalforeninger?
Lovændringerne er positive for de fleste lokalforeninger, fordi loven giver nye muligheder for samarbejde med kommunen og nye tilskudsformer til aktiviteter, samt sikrer folkeoplysningsudvalg i alle kommuner. Alt dette foregår på ikke-forringede økonomiske vilkår.
Lovændringerne giver samtidig mere frihed til kommunerne, hvilket kan blive en udfordring for flere lokalforeninger. Det betyder at foreningsarbejdet til stadighed gøres synligt og levende i nærområdet og overfor kommunen. Derudover skal der sikres samarbejde på tværs af foreninger, for at opnå bred opbakning til aktiviteterne fra både kommunen og andre foreninger.
Ændringerne
En af lovændringerne, der passer særligt godt til samrådsorganisationerne, er at formålsbestemmelsen ændres således at ordene aktivt medborgerskab og demokratiforståelse indgår direkte loven. Derudover er der sket følgende ændringer:
1. Kommunerne bliver forpligtiget til at vedtage en folkeoplysningspolitik der skal revideres minimum hvert 4. år. Den skal indeholde:
- Målsætning for borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter
- Rammerne for foreningsarbejdet – både de fysiske og aktiviteterne.
- En beskrivelse af kompetencen til folkeoplysningsudvalget
2. Kommunerne forpligtiges til at inddrage brugerne af folkeoplysende aktiviteter – det vil sige blandt andet medlemmerne af samrådsorganisationerne i forbindelse med:
- Udarbejdelse af folkeoplysningspolitikken,
- Regler for tilskud
- Budget for folkeoplysning
3. Lokaletilskudsreglerne på minimum 65 procent fastholdes.
4. Der gives nye muligheder for partnerskaber mellem foreninger og kommunen gennem en udviklingspulje, der støtter nye samarbejdsformer både fra organiserede foreninger og uorganiserede mindre formelle grupper af unge. Beløbsrammen og reglerne for puljen fastsættes af den enkelte kommune i folkeoplysningspolitikken.
5. Kommunerne forpligtiger sig til at nedsætte et udvalg (folkeoplysningsudvalg) til at varetage det folkeoplysende område – det vil sige aftenskoler og anden voksenundervisning, idræts- og gymnastikforeninger, daghøjskoler samt alt det ikke-idrætslige foreningsarbejde som inkludere spejdere, ungdomspolitikere, kirkelige og andre DUF organisationer. Udvalgets nærmere kompetencer og sammensætning fastlægges i folkeoplysningspolitikken.
Folkeoplysningspolitikken er meget afgørende for de kommende års lokale arbejde og den udarbejdes i efteråret 2011. Den skal endelig vedtages i kommunalbestyrelsen inden d. 31. december 2011. Derfor opfordres de lokale Samråd og de lokale foreninger til at være meget aktive, for at kommunerne forpligter sig til at inddrage foreningerne i udviklingen af loven.
Den nye lov giver også mulighed for at oprette lukkede hold for specielle grupper af unge og imødekomme udsatte borgeres deltagelse i aktiviteter. Dette er ikke en betydelig ændring for det lokale foreningsarbejde, fordi organisationernes mangfoldige aktiviteter i forvejen inddrager en bred vifte af unge. Tværtimod betyder de nye muligheder i loven at der kan indgås partnerskaber mellem kommunen og foreninger om for eksempel udsatte unge og ældre, kulturelle aktiviteter og nye anvendelsesmuligheder af grønne områder og natur. Partnerskaber som i flere kommuner allerede er i gang og nu kan udvides og forøges.
Andre initiativer
Landssamrådet lancerer fra august Projekt Foreningsvilkår, der skal arbejde med at forbedre foreningsvilkårene i 20 udvalgte kommuner og udvikle en værktøjskasse til lokalforeninger, som kan anvendes i forbindelse med samarbejde med kommuner og andre foreninger.
Læs mere om projektet her.
Udover Samrådets eget projekt arbejder forskellige paraplyorganisationer, som fx Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Idræftsforbund, DGI og DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd med forskellige initiativer herunder en fælles hjemmeside med adressen: www.folkeoplysning.nu
Der kan læses mere på folketingets hjemmeside her.
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråds hjemmeside her.
