Du er her: Forside Folkeoplysningsloven

Folkeoplysningsloven i korte træk

Det er folkeoplysningens kerneopgave at give mennesker redskaber til at begå sig i den tid og det samfund, de lever i, så den enkelte ikke bare bliver en passiv tilskuer til tilværelsen, men i stand til aktivt at leve i et moderne samfund. (Kilde: Undervisningsministeriet)

Økonomisk støtte til folkeoplysning

Hvis der skal gives økonomisk støtte fra kommunen eller staten, skal den folkeoplysende virksomhed opfylde en række betingelser.

Det frivillige folkeoplysende foreningsliv er reguleret i folkeoplysningsloven, som først og fremmest er en økonomisk og administrativ lov. Indholdet af den folkeoplysende virksomhed bestemmes i høj grad af initiativtagerne selv.

Loven skal således, med respekt for forskellige holdninger, blandt andet sikre offentlige tilskud mv. til den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på fællesskab og de enkelte initiativtageres idégrundlag. Her tænkes for eksempel på demokratiforståelse og aktivt medborgerskab, hvor den enkelte føler sig forpligtet over for andre borgere og over for fællesskabet og forholder sig aktivt til andre.

Det er kommunen, der ud fra en vurdering af foreningens hovedvirksomhed afgør, om foreningen efter loven skal betragtes som en folkeoplysende forening. Det er ligeledes kommunen der udbetaler økonomisk støtte til de enkelte foreninger.

Den ny folkeoplysningslov træder i kraft i august 2011!

Den 1. juni vedtog Folketinget enstemmigt nye ændringer i folkeoplysningsloven og ændringerne trådt i kraft pr. 1. august 2011. Loven implementeres i kommunerne fra sensommeren 2011. 

Løbende blå og grønne