Du er her: Forside Landssamrådet

Hvad er Samrådet?

Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd (i daglig tale kaldet Samrådet eller BUS) er et samarbejdsforum for følgende 7 idébestemte børne- og ungdomsorganisationer:
  • Danske Baptisters Spejderkorps
  • Det Danske Spejderkorps
  • DUI-LEG og VIRKE
  • Frivilligt Drenge- og Pigeforbund (FDF)
  • De grønne pigespejdere
  • KFUM-Spejderne i Danmark
  • KFUM og KFUK i Danmark

 

Samrådets formål er at koordinere et effektivt samarbejde mellem de tilsluttede organisationer, på områder hvor der er reelle fordele ved et samarbejde.

Samrådet varetager fælles interesser vedrørende friluftspolitik og anden lovgivning med relevans for børne- og ungeområdet. Samrådets sekretariat går på skift mellem Samrådsorganisationerne.

Landssamrådet består af to repræsentanter for hver organisation, som mødes 5 gange årligt. I 2012 er mødedatoerne fastlagt til følgende dage:

30. januar
29. marts
6. juni
30. august
22. november

Referat af møderne kan findes i menuen til venstre under "referater".

Arkiveret under